Skab et uforglemmeligt arrangement
Styrk og få gang i fællesskabet! Efter en lang vinter trænger vi til at ses igen. Søg op til 3.000 kr. fra Vær-Sammen-Puljen til et april-arrangement, der samler naboer og skaber nye relationer!
Brabrand Boligforening fejrede sit 75-års jubilæum i 2023 og skabte en ny tradition: en årlig hyldest til foreninger, klubber og frivillige. Som en del af fejringen etablerede vi "Vær-Sammen-Puljen", der i 2024 støttede seks arrangementer.
I 2025 gentager vi succesen og opfordrer jer til at søge op til 3.000 kr. til at styrke fællesskabet i april måned. Skab nye relationer eller plej de eksisterende – måske i samarbejde med spejderne, kirken, skolen eller jeres naboafdeling.
I kan eksempelvis søge støtte til:
- Kaffe og lagkage
- Præmier til turneringer
- Materialer til kreative workshops
- En foredragsholder, koncert eller tryllekunstner
- Råvarer eller indkøb til fællesspisning
- Påskeæg til påskeæggejagt
Nu har I chancen for at søge støtte til lige præcis det arrangement, I drømmer om. Vi opfordrer også til, at afdelingernes aktivitetsmidler tages i brug for at skabe endnu større oplevelser.
Kriterier for ansøgning:
- Arrangementet skal være åbent for alle og gerne arrangeres i samarbejde med andre i lokalområdet.
- Det skal afholdes i april måned 2025
- Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af arrangementet, hvad midlerne skal bruges til, samt et prisoverslag.
- Ansøgningen skal, som udgangspunkt, sendes ind via afdelingsbestyrelsen.
Ansøgningsfrist: fredag d. 28. marts 2025
Ansøgninger sendes til vores kommunikationsafdeling på ansoegning@bbbo.dk. HUSK at skrive "foreningsfejring" i emnefeltet.
Lad os sammen skabe gode stunder og styrke fællesskabet i vores boligområder!
