• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to footer
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt
  • Brabrand
    • Byudvikling
    • børneliv
    • Hverdagsliv
    • integration
    • Job
    • Kultur
    • Politik
    • Sport
    • Trafik
    • Uddannelse
    • Ungdomsliv
  • Mennesker
  • Fællesskaber
  • Vores historie
  • Debat
  • Tæt på
    • Kommunalvalget
    • Brabrand på skinner
  • Kalender
  • Blogs
    • Naturoplevelser i Brabrand
    • Vores Bøger
    • Lokale Fortællinger
    • Elsebeth fra Gellerup
    • Chrestens Valg
    • Brincks Blog
    • Ny Journalistik

Vores Brabrand

- dit lokalsamfund

Vores Brabrand – nyheder fra dit lokalsamfund

Bydelsmødre mødte Børn og Unge-udvalg: “Sprogtest skaber stress og bekymringer”

Peter From Jacobsen 27. maj 2025

Bydelsmødrene i 8220 fortalte forleden politikerne i Børn og Unge-udvalget, hvordan sprogscreening og bustransport til andre skoler skader børnenes trivsel og læring. De vil i stedet have bedre sprog-indsatser i de lokale skoler. Politikerne skal nu diskutere, om den såkaldte skolehenvisningspolitik skal afskaffes.

Læs mere »

I dag, tirsdag d. 27. maj

I dag kommer initiativet Digital Optur til Brabrand. Det rullende kursuslokale stopper foran HK Østjylland i Sødalsparken, hvor du kan blive klogere på bl.a. AI og digital sikkerhed. Der er workshops hele dagen fra kl. 10.15. Du er velkommen til bare at møde op til én eller flere af dem – men hvis du vil være sikker på at få en plads, skal du tilmelde dig her. Både lokale virksomheder og borgere kan tilmelde sig. Se programmet her.

Brabrand IF Tennis inviterer i dag til Tennis på Tværs på anlægget i Brabrand Bakker. Her spiller alle tennis sammen, og efterfølgende spiser medlemmerne noget lækkert mad sammen. Arrangementet starter kl. 17, men man kan godt støde til senere. Tilmelding til Bo Giede Bøving på mail: Boboving@gmail.com. Deltagelse koster 50,-, der indbetales til MobilePay nr 60688.

Helt tilbage i 2020 indgik Brabrand Boligforening og A. Enggaard en aftale om, at entreprenørvirksomheden skal overtage et stort areal vest for Karen Blixens Boulevard i Gellerup, når de nuværende fem boligblokke på grunden er revet ned. A. Enggaard vil så opføre Karen Blixen Kvarteret. Men på grund af verserende retssager er to af de fem blokke endnu ikke revet ned. Derfor har de to parter nu undgået en revideret aftale, skriver Stiften. Målet er, at udviklingen af 578 boliger samt 3.000 kvadratmeter erhverv langs Karen Blixen Boulevard kan starte, mens retssagerne går sin gang.

I dag kl. 16.30-19.00 inviterer Samvirket i Gellerup og Toveshøj til kvartalsmøde i Samlingshuset, Karen Blixens Blvd. 23. Denne gang kan du blandt andet høre om kommunalvalget til november, og hvordan der skabes en god og engageret valgkamp i bydelen.

I aften kl. 19-21 kan du i Gellerup Kirke opleve biskop Humphrey Peters, som er er biskop i Peshawar-stift i det nordvestlige Pakistan, og leder en kirke midt i et område præget af konflikt og stærke traditioner. Danmission er vært ved arrangementet. Alle interesserede er velkomne. Du kan læse om arrangementet her.

Mandag d. 26. maj

Nordic Race har offentliggjort en masse billeder fra lørdagens udfordringsløb i og omkring Hasle Bakker. “Store smil og pressede sjæle er blandt andet det de mange billeder har at byde på,” skriver arrangørerne efter et vellykket event, hvor masser af deltagerne fik prøvet sig selv af med talrige udfordringer for krop og sjæl.

I morgen, tirsdag, kl. 16.30-19.00 inviterer Samvirket i Gellerup og Toveshøj til kvartalsmøde i Samlingshuset, Karen Blixens Blvd. 23. Denne gang kan du blandt andet høre om kommunalvalget til november, og hvordan der skabes en god og engageret valgkamp i bydelen. Desuden vil Anders Skov fra Sociale Forhold og Beskæftigelse fortælle om baggrunden for nedlæggelsen af det civile beredskab i Gellerup.

Vatanspor var i fodboldens jyllandsserie 2 på en svær mission søndag i Rønde, hvor det lokale hold, TRIF, var modstanderen. Det blev en jævnbyrdig kamp med mange mål, hvor det endte med, at de to hold delte med slutstillingen 3-3. Hermed har Vatanspor ikke tabt siden første spillerude, og det ene point betyder, at holdet stadig er med i toppen af rækken, lige efter Odder.

Tirsdag d. 3. juni kl. 19.30 inviterer Brabrand Kirke til en koncert med det grønlandsk-aarhusianske kor, Aningaaq, eller på dansk: Måne. Repertoiret er grønlandske sange, og sangene væves sammen med små fortællinger om grønlandsk kultur og tradition. Undervejs bydes der på en forfriskning. Entréen er 40 kr., og alle er velkomne.

Folkehuset Gellerup inviterer mandag d. 2. juni kl. 13 til et arrangement om mad og bevægelse. Diætist Ismahan Ibrahim Ahmed og fysioterapeut Line Bøttcher giver gode tips til mad, der styrker vores krop, og viser gode gymnastik-øvelser på stole. Efter foredraget serverer folkehusets Ingrid Kristiansen et let måltid, der passer til de gode tips.

Søndag d. 25. maj

Fotograf Jørgen Nielsen tog forleden dette smukke foto over Brabrand Sø, idrætsanlægget ved Engdalsvej og Gonges hus ved søbredden efter en regnfuld dag.

I dag kl. 13-14 er byder Én for Holdet på affaldsindsamling i Gellerup. Der startes og sluttes på Friplejehjemmet Helheden, der byder på kaffe og kage efter strabadserne.

Søndag den 1. juni kl. 12–13 åbner A. Enggaard dørene til de første boliger i boligbyggeriet Solhverv – det seneste boligprojekt i området Helheden i den østlige kant af Gellerup ud mod Åby Ringvej. “Vi glæder os til at vise nogle af de nye lejeboliger frem, som allerede fra december 2025 står klar til at danne rammen om nye hjem,” skriver A. Enggaard. Solhverv byder på 141 lejligheder med 1 til 3 værelser – alle med altan eller terrasse, fine fællesfaciliteter og med kun en 15 minutters cykeltur til Aarhus C. Læs mere om lejeboligerne, og tilmeld dig åbent hus via linket her.

Genbrugsbutikken Luksusbank på Langdalsvej 75 inviterer til en hyggelig shoppeaften og holder længe åbent onsdag d. 28.maj. Frem til kl. 21.00 vil der være konkurrencer, som alle besøgende denne aften kan deltage i, skriver Luksusbank på Facebook. “Vi byder på vin, god musik og hyggestemning i butikken,” skriver Luksusbank.

Fodboldklubben ACFC er skidt kørende i serie 1 i øjeblikket og måtte lørdag eftermiddag endnu en gang gå fra banen med et nederlag, da FC Horsens gæstede Arena Vest i Gellerup. 1-2 lød cifrene på, efter at gæsterne kom på 2-0 allerede i første halvleg, mens ACFC først til allersidst fik reduceret på et straffespark. ACFC er nu tredjesidst i rækken.

Screenshot

Trods en optimistisk tilgang til lørdagens opgør mod OB måtte Brabrands fodboldkvinder i 2. division lørdag se sig slået på hjemmebane med 4-1 af fynske OB. Mathilde Søjberg bragte ellers Brabrand foran 1-0 allerede efter 12 minutters spil på et frispark på kanten af straffesparksfeltet. Men det slog på ingen måde det stærke OB-hold ud af kurs. De fynske gæster fandt sig efterhånden til rette på Domis Park, og i løbet af 1. halvleg fik gæsterne flyttet kampen over på deres præmisser – og målene fulgte også. Brabrand holder dog fast i andenpladsen i rækken tæt fulgt af OB, mens Viborg FF ser ud til at løbe med førstepladsen. Foto: Henrik Andersen.

Læs flere Korte Nyheder

Brabrand

Aarhus Kommune nedlægger stilling som koordinator af Beredskabet i Gellerup

23. maj 2025

Sødalskolen holdt fest med spisning i klasserne, optræden og boder

23. maj 2025

Nu starter renoveringen af fem boligblokke i Gellerupparken

21. maj 2025

Fællesråd siger nej tak til A. Enggaard: “For langt fra skiven”

20. maj 2025

Mennesker

Han vil bryde tavshed og berøringsangst med teaterforestilling

23. maj 2025

Anlægsgartner Bastian Sejr Conrad fra Buus A/S blev Årets Lærling

22. maj 2025

Bliv medlem af Vores Brabrand
Vil du støtte Vores Brabrand med 39,- om måneden – og være med til at sikre udgivelsen af et lokalmedie i 8220 Brabrand? KLIK HER

Fagfolk i Brabrand

Din guide til Brabrands erhvervsliv

Fællesskaber

Endelig sejr til Brabrand igen: Nu kan oprykningen sikres næste lørdag

24. maj 2025

Her finder veteranerne ro og styrke: “En af de vigtigste ting er at lære at sige fra”

22. maj 2025

Vores historie

Befrielsesaften i Brabrand: “Den hurtigste omklædning nogensinde”

4. maj 2025

Footer

Vores Brabrand
Engdalsvej 96
8220 Brabrand

voresbrabrand@gmail.com

CVR nr. 38776169

  • Min Konto
Visa
Dankort
Mastercard

Copyright © 2017 Vores Brabrand - all rights reserved