Om Samlingshuset

Samlingshuset - et levende fællesskab 

Det nye Sports- og Kulturcampus, som åbnede dørene op i starten af 2022, sætter vide rammer for sport, kultur, oplevelser, læring og ikke mindst fællesskab i området. Dette understøttes af beboerne i Gellerupparkens nye samlingshus, som både beriger fællesskabet for beboerne i området og hele Aarhus.

Samlingshuset består af et stort og et lille selskabslokale på stueetagen samt otte foreningslokaler til beboer- og foreningsaktiviteter på anden sal. Selvom huset er tiltænkt Gellerupparkens beboere og deres gæster, er alle velkommen til at leje lokalerne.

Lokalerne kan både huse undervisning, konferencer, fester, projekter og andre kulturelle aktiviteter.

Huset deles blandt andre med Gellerup Bibliotek og Det Boligsociale Hus i den fine nye arkitektoniske træbygning, der blandt andet er karakteriseret ved de helt transparente facader i bunden af bygningen, som signalerer husets åbenhed til alle udefrakommende.