På vaskeribesøg i Søvangen
En journalist fra Altinget har været forbi vaskeriet i Søvangen. Det er der kommet en hjertevarm artikel ud af, som handler om alt fra vasketøj, fællesskab og om at skabe en sammenhæng til omverdenen som udviklingshæmmet.
En journalist har fulgt Raphael Bo Jensen på arbejde i vaskeriet i Søvangen. Her kan du læse et uddrag af den artikel, som der er kommet ud af journalistens møde med Raphael og vaskeriet.
Hver morgen klokken 9 sidder han der i 3A mod rutebilstationen med sit vasketøj i en blå Ikea-pose. Tit sunket lidt sammen. I sin egen verden. Men det er kun, indtil nogen henvender sig til ham. Så oplyses hans ansigt af et lykkeligt smil.
“Jeg elsker at snakke med folk,” siger han.
Raphael Bo Jensen er 32 år gammel og udviklingshæmmet. Og han er ude med vasketøj til firmakunder, som synes, det giver mening at få tøj vasket, strøget og lagt sammen i det beboervaskeri, der ligger i Søvangen, en del af Brabrand Boligforening.
Vaskeriet er socialøkonomisk og en øvebane for tre udviklingshæmmede, og det er på en måde det, denne artikel handler om. Og så alligevel ikke.
For selv om arbejdet i Vaskeriet skaber en ubestridelig værdi for Raphael og hans to kolleger, Lotte og Katja, så er det de afledte effekter af deres arbejde, der er den egentlige pointe.
For gennem noget så simpelt som at hente, vaske, stryge, folde og levere vasketøj knytter de tre udviklingshæmmede forbindelser mellem beboerne i Søvangen, bygger bro over fordomme, modvirker ensomhed og skaber i det hele taget sammenhæng i en verden, som bliver stadig mere fragmenteret.
Foto fra Altinget