Den boligsociale helhedsplan
Den boligsociale helhedsplan i Gellerup, Toveshøj og Skovgårdsparken har fokus på at styrke beboere, fællesskaber og lokalområdet, gennem sociale indsatser. Målet er at Gellerup, Toveshøj og Skovgårdsparken er et godt sted at bo, leve og arbejde.
Det Boligsociale Hus ligger i hjertet af Gellerup. Her møder vi mennesker, hvor de befinder sig i livet. Vi bygger bro mellem mennesker. Vi favner både børn, unge, voksne, og familier. Vi tænker i helheder og samarbejder. Vi tror på, at alle har drømme og ressourcer at bidrage med til eget liv og omgivelser. Vi tror på, at vi i fællesskaber kan styrke både den enkelte og lokalsamfundet. Helhedsplanen er desuden til stede i beboerhusene i Skovgårdsparken og beboerhuset Laden i Toveshøj.
I Det Boligsociale Hus arbejder vi med fire indsatsområder:
1. Børn og unge får et fagligt løft
Der er fokus på at give børn og unge et fagligt løft gennem aktiviteter for både børn, unge og forældre. Det sker når forældre mødes til dialogaftener om fx ordblindhed og uddannelsesvalg eller når Ungerådet tager initiativ til events og styrker ungefællesskaber i området. Vi har følgende aktiviteter inden for området:
- Den gode skolegang, Ungeråd, Læringscafé, brobygning til fritidsliv og uddannelsesvejledning.
2. Flere beboere kommer på arbejdsmarkedet
Der er fokus på at flere unge og voksne tilknyttes arbejdsmarkedet. Det sker når voksne motiveres og inspireres til job inden for sundhed gennem deltagelse i SOSU-banden, eller unge får individuel støtte til at afklare kompetencer og få job i fx byggebranchen. Vi har følgende aktiviteter inden for området:
- Jobskabelse i renovering og byggeri, beskæftigelsesmentor, Godt på vej og fremskudt beskæftigelsesindsats.
3. Tryghed og positive fællesskaber styrkes
Der er fokus på at styrke trygheden og de positive fællesskaber i området. Det sker når fædrenetværket styrker egne og fællesskabets evne til at håndtere udfordringer med fx psykisk sårbarhed eller generel utryghed i området og når unge får deres første lommepengejob, der gør dem klar til selv at søge og varetage fritidsjob. Vi har følgende aktiviteter inden for området:
- Fædrenetværket baba, Lommeguld, Junior Rangers samt Samvirket.
4. Fællesskaber og aktiv deltagelse i samfundet styrkes
Der er fokus på at flere er en del af fællesskaber og deltager aktivitet i samfundet. Det sker når frivillige støttes til at drive en forening og lave lokale aktiviteter, når der fortælles positive historier om forandringer i området, eller når bydelsmødrene klædes på at være trivselsagenter i området. Vi har følgende aktiviteter inden for området:
- Netværksskabende aktiviteter, bydelsmødre, kommunikation og beboerrådgivning.
Her finder du os
Det boligsociale team holder til på følgende adresser i Gellerup, Toveshøj og Skovgårdsparken:
- Karen Blixens Boulevard 23, 1. sal (Samlingshuset i Gellerup).
- Edwin Rahrs Vej 6B (Laden i Toveshøj).
- Sigridsvej 11A (AAB’s beboerhus i Skovgårdsparken).
- Ingasvej 66 (Beboerrådgivningen i Skovgårdsparken).
Relevante links om vores arbejde
Se de boligsociale medarbejdere
Den boligsociale helhedsplan for Gellerup-Toveshøj 2022-2026
Læs mere om det boligsociale arbejde på Gellerup.nu
