Vigtig information om fremleje: Du må ikke selv fortsætte med at bo i eller have din folkeregisteradresse tilknyttet til boligen. Der må på intet tidspunkt bo flere personer i lejemålet, end der er beboelsesrum. Du bærer det fulde ansvar for, at fremlejetager overholder og opfylder samtlige forpligtelser i henhold til lejekontrakt, ordensregler, huslejebetaling m.v. Lejer skal fortsat stå som forbruger af el, vand og varme. Den person, du fremlejer til, kan ikke overtage boligen. Hvis du som lejer modtager boligsikring eller boligydelse, skal kommunen have besked om, at du fraflytter. Fremlejeaftalen skal godkendes af Brabrand Boligforening, inden fremlejetager flytter ind. Fremlejetageren kan ikke deltage i beboerdemokratiet.
(HUSK at ændre folkeregisteradresse til dit opholdssted)
Er opholdet i udlandet, vil vi gerne bede om en kontaktperson i Danmark.
Obs! den opkrævede leje må ikke overstige lejers reelle husleje)
Undertegnede erklærer herved, at fremlejetager forpligter sig til, uden yderligere varsel, at fraflytte boligen senest på datoen for udløb af fremlejeperioden. Fremlejetager kan således ikke overtage boligen.
Aftalen skal medunderskrives af evt. ægtefælle/samlever, også selvom denne ikke er påført lejekontrakten. Ansøgningen skal sendes til boligforeningen. Bemærk – Ansøgningen er kun gyldig med boligorganisationens godkendelse.