Generationernes Hus er snart færdig

Til sommer står Generationernes Hus på Aarhus Ø klar til indflytning. Byggeriet udfordrer den traditionelle tanke om en bolig og sætter fællesskabet først. Tanken er, at børnefamilier, enlige og ældre bor dør om dør og kan have glæde af hinanden.


Generationernes Hus

Generationernes Hus på Aarhus Ø er for dig, der trives med fællesskab og engagement – uanset din alder eller livssituation.

Generationernes Hus er et projekt mellem tre magistrater i Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening. Huset har 100 ældreboliger, 100 plejeboliger, 40 familieboliger, 40 ungdomsboliger, 24 boliger for mennesker med fysisk handicap og daginstitutioner med ni børnegrupper fra 0-6 år.

Det gør Generationernes Hus til det første af sin slags i Danmark. Husets forskellige boformer giver dig mulighed for at leve et aktivt og rigt liv – tæt på andre i alle livets faser og under alle livsvilkår. Og der er selvfølgelig også plads til privatliv.

 

Fællesskaber på tværs

Her er trænings- og fitnessrum, forsamlingskøkken, legeplads, konferencesal, multisal og aktivitetslokaler, ligesom her er værksteder, hvor husets beboere, ansatte og brugere kan mødes og være sammen på kryds og tværs af generationer, fagligheder og andre forskelligheder.

I stedet for én karrébygning er de forskellige boligformer fordelt i otte sammenhængende huse, som tydeligt signalerer, hvor man hører hjemme. Huset er samtidig et sted for andre beboere på Aarhus Ø. Fx har de yngste i området adgang til legepladsen, som er åben uden for dagtilbuddets åbningstid, ligesom caféen er åben for alle. I Generationernes Hus kan beboerne også mødes i en moderne version af fællesvaskeriet og ved andre faciliteter.


Højhus med menneskelig skala

Byggeriet har otte etager og i toppen finder du hhv. et atelier og et orangeri. I gadeniveau er der en arkade langs alle facader, som tilfører en menneskelig skala til det store byggeriet, der udgør sin egen lille by med byhuse, torve, lommer, smøger og indre gader.

Du kan finde mere information i denne folder Generationernes Hus. Eller læs mere på Aarhus Kommunes hjemmeside 

Brabrand Boligforening står for udlejningen af familieboliger og ungdomsboliger i Generationernes Hus. Familieboligerne udlejets via AARHUSbolig, mens ungdomsboligerne udlejes via Ungdomsbolig Aarhus. 

 

Info boks

Generationernes Hus er opført i totalentreprise af JFP – Jørgen Friis Poulsen A/S. KPF, og Rum er arkitekter på projektet.

Byggeriet på ca. 27.000 etagekvadratmeter begyndte i starten af 2018 og står nu færdigt.


Venteliste 

Ventelisten til boligerne i Generationernes Hus forventes åben i marts. Vil du have besked når den åbner, så tilmeld dig vores nyhedsmail her